1970, 14. maj; Jyderup elever i radioudsendelsen "Den er bedst"
Elever fra femte klasse på Jyderup Realskole medvirker i eftermiddag kl. 16.30 i radioens udsendelse på program 1, der hedder "Den er bedst". Udsendelsen der er tilrettelagt af Harry Poulsen, bringer musik af Schubert, Strauss, Offenbach, Prokofiev og Bach, og Jyderup eleverne skal kommentere og give points så lytterne får at vide, hvem der er deres klassiske favorit1 1970, 15. maj; Kinesisk dans var bedst Fem unge mennesker fra Jyderup Realskoles 5. klasse, deltog i går eftermiddag i programsekretær Harry Poulsen børne- og ungdomsudsendelse "Den er bedst". Danmarks Radio besøgte for cirka en uge siden Realskolen, for at teste 5. klasses elever i den klassiske musik. Eleverne fik stillet syv klassiske musikopgaver, som de med musikledsagelse så skulle besvare. De bedste af svarene blev pillet ud og deltog i udsendelsen i går eftermiddag. Blandt de syv klassiske musikstykker, der var af henholdsvis Schubert, Strauss, Altenburg, Offenbach, Bach, Prokofjev og Tjaikovsky var sidstnævnte den mest populære blandt eleverne med stykket "Kinesisk dans" fra "Nøddeknækkersuiten". Den fik 280 points ud af 300 mulige2 |